Dopingpolitik

Aarhus1900mtb tager afstand fra enhver brug af doping.


Aarhus1900MTBs medlemmer er som følge heraf forpligtet til at deltage i de dopingkontroller, som måtte blive foranstaltet af DGI. Klubben og dens medlemmer er forpligtet til at efterleve de anvisninger og sanktioner, som måtte blive givet af DGI i henhold til dopingregulativet. DGI dopingregulativer kan ses på DIFs hjemmeside på adressen http://www.dif.dk


Dopingregulativet gælder alle medlemmer af Aarhus1900mtb, både aktive, trænere, ledere, m.m. Skulle en rytter levere en positiv A-prøve, bliver rytteren suspenderet fra klubben frem til resultatet af en evt. B-prøve foreligger. I tilfælde af at B-prøven ligeledes er positiv bliver rytteren med øjeblikkelig virkning ekskluderet fra klubben. 


Tidligere dopingdømte ryttere kan efter udstået karantæne igen blive optaget som medlemmer af klubben. Klubben anbefaler, at alle medlemmer holder sig ajour med, hvilke stoffer, der er på dopinglisten.


Vær især opmærksom, hvis du tager medicin i forbindelse med sygdom, astma o.lign. Er du i tvivl om en medicin du tager, så tag kontakt til én af klubbens trænere. Du kan se dopinglisten på Anti Doping Danmarks hjemmeside på adressen



Ved indmeldelse i Aarhus1900MTB forpligter man sig til at efterleve ovenstående regler.